Kender I ikke de der hunde, der ligner deres ejere på en prik? Jeg havde engang en bekendt, hvis hår præcis lignede hundens lange slaskeører.
I går aftes klokken alt for sent, sad jeg og stirrede på min hamster og faldt i staver over, hvor meget vi egentlig minder om hinanden. Det er muligvis grunden til, at jeg elsker hende så højt og føler mig voldsomt knyttet til hende.
Godt nok er hun meget lille, det er jeg ikke, men vi har begge to mørke øjne og sådan lidt kedelige i tøjet. Lidt grå. Vi har begge to forholdsvis kort hår.
Når jeg ser på hende, er der også mange karaktertræk som går igen hos mig:
- Hun gider ikke kedelig mad, til gengæld kan hun have uendelige mængder god mad opbevaret i kæbeposerne.
- Hun elsker-elsker at bygge rede. Hun er vild med at ligge med "dynen" over hovedet i mange timer, så lyset ikke slipper ind.
- Når hun endelig står op, så har hun enormt travlt og farer forvirret rundt. Hun virker sådan lidt formålsløs og neurotisk, egentlig. Hun knokler og knokler, men hun får ikke rigtig udrettet det store.
Eller jo, hun får bygget rede. Det gør hun.
- Og så er hun nysgerrig og enormt kærlig. Hun kunne faktisk ikke passe bedre til mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar