Jeg har købt en baby!

Den ligger på min telefon. Den skal have mad og kærlighed og gerne en gang i timen, ellers bliver den hurtigt ked af det. Den hedder Charlie og er en dreng, og så er den tre dage gammel. Altså, jeg har haft den i tre dage, ikke? Og den har ikke fået tøj på endnu, for det havde jeg ikke points nok til.
Meget, meget mystisk, når omsorg og mad fylder hele ens liv i forvejen, både arbejdsmæssigt og privat. I løbet af de tre dage har jeg flere gange undret mig over, hvorfor jeg dog beholder den, men det er simpelthen så forløsende at opdage, at en baby er stille og glad, hvis man bare lige klikker på en banan og et kys. Der skal ingenting til, og man kan endda slippe af med at give den både kage og slik uden at få dårlig samvittighed! Det er helt terapeutisk!

Den mest utjekkede dame i verden ...

- det er nok mig. Jeg forstår ikke struktur, når det kommer til mit eget liv. På arbejde går det nogenlunde, fordi der er nogle gode kollegaer, som laver systemerne for mig og samler lidt op på mig, når jeg kludrer rundt.
Herhjemme, derimod!!!
I går brugte jeg en halv dag på at finde mine nøgler. Egentlig havde de været væk en uges tid, men nu havde jeg efterhånden brug for at kunne låse en dør eller starte en bil. Efter timers søgen, fandt jeg dem i en jakkelomme. I dag var min pung væk. Det havde den været siden tirsdag, godt nok, men nu endte jeg så med godt at kunne starte bilen, men jeg måtte så køre uden kørekort. Jeg havde lovet ungerne en tur på Mc D, og det førte endnu et problem med sig, for den slags mad koster jo penge, og denne families mor havde ingen pung. (Og faren er til julefrokost - skål!)
Bertram er kun lige fyldt seks, og alligevel er det HAM der holder et langt foredrag for MIG om, at jeg nok bør finde en fast plads til mine ting, for så ved man, at de altid ligger dér. I hvert fald, hvis man husker at lægge dem på den rigtige plads. Det er nok en udfordring i sig selv.
Til sidst måtte jeg låne penge af børnene, som de har fået i fødselsdagsgave, for det var de eneste kontanter, vi havde, og da vi kom hjem lå lille Trisse i sengen og var helt grådkvalt over, at hans penge nu lå i kassen hos en larmende burger "restaurant". I mellemtiden fandt jeg så pungen, som lå i en af de 120 tasker, jeg bruger på skift, og som ligger smidt rundt omkring.
Og nu sidder jeg her. Uden opvask, men det er også meget godt, for opvaskemaskinen skal tømmes, før der kan proppes mere i den. Der ligger også tre maskiner vasketøj, som skal lægges sammen og på plads, for ikke at tale om gulvet, der er dækket af krummer. Jo, der er sørme nok at gøre efter eftermiddagens udskejelser. Men først skal der drikkes kaffe med mælkeskum og ses fjernsyn. Så må resten af verden vente med alle de dér krav!

Dagens ret hos os.

Mad er en rigtig stor fornøjelse i mit liv, og her er hvad vi skal spise i aften, og så med lidt ekstra grønt ved siden af.
Vi har en stille onsdag eftermiddag. Drengene ser Pippi og leger med overboens dreng. Det er helt skønt og roligt!

Solbriller!

Her er de så, de fine nye solbriller som koster en meget lille brøkdel af dem, jeg sidst investerede i. Jeg kan godt lide, at de er så firkantede, mest fordi jeg normalt kun bruger de runde. Og så er det jo altid et plus, at man kommer til at se sådan lidt japansk ud. Japansk er jo, som vi alle ved, det spritnye sort.

Kopper og krus ...

det er min nyeste fetish. Jeg har således anskaffet mig en fin lille samling fra Pip!

Og så har min søde mor foræret mig et par Megamussel i gave på Lenes dag (sådan en dag findes nemlig!)

Afslapning og shopping.

I dag var fridag! Jeg tog en tur i H&M og endte med fortvivlet at stå i prøverummet og forsøge at tage billeder af mig selv, som jeg kunne sende til veninder for at blive forsikret om, at jeg virkelig ikke så gravid ud i de pågældende kjoler. Det er en meget besværlig proces at tage billeder af sig selv i et spejl, så jeg endte med at erkende, at jeg nok ret nemt kommer til at se gravid ud, specielt i kjoler, der skærer lige under brystet. Hvorfor er der egentlig så mange kjoler, der gør det? Vi er trods alt en del, som faktisk har sådan en fødepølle, som nok desværre aldrig forsvinder. Men jeg endte med en kjole som den på billedet, og så nogle solbriller, som jeg allerede elsker. Både fordi de ser sådan lidt klodsede ud, og så fordi de bare er store. Stort er godt. Altid.

Gang i bloggen!

Jeg GLÆDER mig til at skrive igen! Sommerferien står for døren, og vi får masser af tid til at slappe af og nyde hvert eneste sekund!