- det er nok mig. Jeg forstår ikke struktur, når det kommer til mit eget liv. På arbejde går det nogenlunde, fordi der er nogle gode kollegaer, som laver systemerne for mig og samler lidt op på mig, når jeg kludrer rundt.
Herhjemme, derimod!!!
I går brugte jeg en halv dag på at finde mine nøgler. Egentlig havde de været væk en uges tid, men nu havde jeg efterhånden brug for at kunne låse en dør eller starte en bil. Efter timers søgen, fandt jeg dem i en jakkelomme. I dag var min pung væk. Det havde den været siden tirsdag, godt nok, men nu endte jeg så med godt at kunne starte bilen, men jeg måtte så køre uden kørekort. Jeg havde lovet ungerne en tur på Mc D, og det førte endnu et problem med sig, for den slags mad koster jo penge, og denne families mor havde ingen pung. (Og faren er til julefrokost - skål!)
Bertram er kun lige fyldt seks, og alligevel er det HAM der holder et langt foredrag for MIG om, at jeg nok bør finde en fast plads til mine ting, for så ved man, at de altid ligger dér. I hvert fald, hvis man husker at lægge dem på den rigtige plads. Det er nok en udfordring i sig selv.
Til sidst måtte jeg låne penge af børnene, som de har fået i fødselsdagsgave, for det var de eneste kontanter, vi havde, og da vi kom hjem lå lille Trisse i sengen og var helt grådkvalt over, at hans penge nu lå i kassen hos en larmende burger "restaurant". I mellemtiden fandt jeg så pungen, som lå i en af de 120 tasker, jeg bruger på skift, og som ligger smidt rundt omkring.
Og nu sidder jeg her. Uden opvask, men det er også meget godt, for opvaskemaskinen skal tømmes, før der kan proppes mere i den. Der ligger også tre maskiner vasketøj, som skal lægges sammen og på plads, for ikke at tale om gulvet, der er dækket af krummer. Jo, der er sørme nok at gøre efter eftermiddagens udskejelser. Men først skal der drikkes kaffe med mælkeskum og ses fjernsyn. Så må resten af verden vente med alle de dér krav!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar