Fodboldtosser.

Så sidder de ved siden af hinanden, de to brødre. Klokken er 07.09, og de er stået op tidligt for at kunne nå at afprøve den nyindkøbte wii.
Den lille lægger ud med at vælge hold, da de har besluttet sig for at spille Fifa. "Jeg er Arh-snegl" bekendtgør han. Jeg kigger uforstående. "Okay", siger den store, så får du lov at være Arsenal. Pyyyyh, problem løst. Jeg så lige en længere afklaring ligge foran mig, muligvis med en meget hysterisk dreng som resultat - det er da også frustrerende ikke at blive forstået.
Spillet er på plads. Den lille insisterer på, at han har Messi på sit hold, men den store svarer overbærende:"Nej, man får kun Messi, hvis man vælger Barca eller Arken-Tina."
Arken-Tina? Nej, jeg nøjes med at gætte på, at jeg har regnet ud, hvilket hold, det er.

Mens jeg står i køkkenet og fedter med ketchup (nu klokken 07.10), fordi jeg er alt for sent ude med mad til fælles spisning i skolen i aften, kan jeg høre deres små stemmer. "Hvorfor scorer jeg ikke, mand? - Hvor er mit mål, mand? Sådan, mand!"

Det er mine små, fodboldtossede københavnerbørn!

Retromix for begyndere (advarsel: det handler om motion!)

Nu er jeg så kommet godt i gang hos Fitness world. Hm. Det har været en blandet fornøjelse at gå på de der dansehold, og oplevelsen afhænger meget af den enkelte instruktør. Generelt er min oplevelse, at koreografien er for vanskelig for mig. I dag var ingen undtagelse. Tempoet var hurtigt, og det var egentlig ingen forhindring i forhold til konditionen - men det er jo fuldstændig umuligt at følge med, når der står en ung trunte og tror, at vi allesammen er professionelle dansere. Det er vi ikke.
I holdbeskrivelsen står der, at Retromix er et hold, hvor alle kan være med. Jeg kunne ikke, og det var der en del andre, der heller ikke kunne. Vores ben væltede rundt i luften og vi dansede ind i hinanden igen og igen. Men det var ikke det værste. Det værste var instruktørens ansigtsudtryk, som til sidst fik mig til at udvandre. Det er simpelthen så distraherende, at man kan se hendes ansigt i sepjlet, når hun nu gør en dyd ud af at skulle ligne en fra MTV - alternativt en, som er med i en lettere erotisk film. Det gav mig simpelthen nervøse trækninger at blive konfronteret med hendes påtagede sexethed og selvtilfredse smil.

I bund og grund er vi jo ikke kommet for at lære at se sådan ud, vi er jo bare nogle damer i 30'erne, som er kommet til at spise lidt for meget af børnenes fredagsslik i lidt for mange år. Og vi vil gerne i bedre kondition til lidt go' musik. Selv hvis vi gerne ville, kunne vi jo aldrig blive 20 år og 40 kilo igen, vel? Og vi ER også for gamle til at skabe os på den måde.
Da jeg kom hjem, gik jeg og overvejede, om jeg skulle kontakte fitness world. Jeg vil gerne have en instruktør, der også har lidt appelsinhud og strækmærker, det ville få mig til at føle mig bedre tilpas. Hvorfor sætter de også sådan en alt for ung pige til at træne os? Jeg vil have et hold for "de tykke mødre!"

Efterfølgende googlede jeg lige dagens instruktør. Hun var mor til to børn! Nå. Men så har hun i hvert fald været heldig med sin krop, for hun kan da umuligt have danset sig 15 år yngre og 30 kilo lettere?

Næste gang er jeg ikke at finde på hold, tror jeg. Jeg er på løbebåndet med en iPod i ørerne!

Aldrig, aldrig forsøge at gøre crapmad sundt.

Årh, mand. Jeg gav ungerne lov at komme på Mc D. i dag. Mens vi stod i køen, slog det mig pludselig, at sådan en burger da må kunne laves sundere, og så var der sørme et alternativ! Grov feast. Her må jeg på det kraftigste fraråde andre at falde i samme fælde. Har man først vovet sig ind, så gør det i det mindste ordentligt. Bollen smagte af gammelt rugbrød, og bøffen virkede mere tør end nogensinde (halleluja for Burger king og deres tons af mayonnaise! ) Hvis man vælger at bruge tid på at blive bippet ind i ørerne af larmende maskiner, mens man indtager sit måltid, så skal man altstå gøre det på den gode måde. Den usunde! Den regel overholder jeg fra nu af! (Og jeg har prøvet deres - mildt sagt - elendige salater også. Lad være!