Hvor går man hen når man går bort?

Det er det store spørgsmål. Både for mig og for børnene. Vi har fået bogen af min mor, og ungerne vil med jævne mellemrum gerne læse den igen. Den handler om onkel Arne, som dør. Og SÅ starter alle de spørgsmål, som er så svære at svare på. Lad mig nævne i flæng:
* Hvem lukker den dødes øjne?
* Er den dødes øjne egentlig åbne eller lukkede, når vedkommende dør?
* Håber du, at du dør med åbne eller lukkede øjne, Mor?
* Hvorfor lukker man den dødes øjne, hvis man alligevel ikke kan se noget som død?
* Hvorfor ser det pænest ud med lukkede øjne, når man er død?
* Hvorfor ser de døde ud som om, de smiler?
* Hvorfor kan munden da ikke lukkes helt på dem, Mor?
* Håber du, at du smiler, når du dør?
* Hvorfor sætter man låget på kisten igen?
* Hvordan sætter man låget på kisten igen?
* Hvorfor kører bilen med kisten langsomt væk fra kirken?
* Hvorfor har man lyst til at kigge på bilen, når den kører væk med kisten?
* Hvorfor har man lyst til at blive brændt?
* Hvorfor har man lyst til at blive ædt af orme?
* Hvordan bliver man til aske?
* Hvordan bliver knoglerne til aske?
* Hvordan fejer man asken ned i urnen?
* Kan urnen åbnes igen?
* Kiggede du ned i urnen, da din far var i den? (Nej, men jeg prøvede)
* Men så du så hans aske? (Øhm, nej kære børn!)
* Hvorfor ikke? (fordi låget sad fast!)
* Kan man ikke få låget af urnen? (Nej)
* Hvorfor kan man ikke få låget af urnen? (Fordi det sidder fast!)
* Men er låget på urnen så limet fast? (Det tror jeg - skal vi snart skifte emne?)
* Ville du ønske, at man ikke satte låget så godt fast? (Skulle vi SÅ læse en anden bog?)

Læs den! Den er god for børn. Men fyld ungens mund op med bolcher først!!!!