Når man aldrig har overhalet nogen ...

- Så er man måske bare ikke verdens hurtigste løber. I dag blev jeg overhalet af en mand i 60'erne, der løb med kasket og solbriller. Selv var jeg iført løbesko, som desværre var blevet gennemblødt i regnen og så den obligatoriske t-shirt. Den er postkasserød, så alle kan få øje på mig. "DTU - det bli'r til noget" er der påtrykt. Det gør det også, bliver til noget. Det bliver til en masse sved, der løber ind i øjnene og så fortrydelse. I dag fortrød jeg foreksempel noget så inderligt, at jeg overvandt mig selv. Løb er bare ikke min form for motion. Motion er bare ikke mig, overhovedet. Men jeg løb mine tre kilometer, sådan næsten. Altså, jeg gik lidt, men kun fordi min løbemakker og slavepisker, Carina ikke var med.