tirsdag den 12. juli 2011

Hvornår er man voksen?

Det har Bertram og jeg brugt en del tid på at fundere over i dag. Bertram taler om, at det muligvis er, når man har tabt alle mælketænderne, men han er ikke sikker. Han har bemærket, at der findes nogle mennesker i en bestemt alder, som han ikke kan vurdere. Han ved simpelthen ikke, om de er børn eller voksne. For eksempel den konfirmand, vi fejrede for et par måneder siden. Han lignede en voksen i sit tøj, så fin han var i jakkesæt og det hele, men han elsker at spille computer (don't we all?) og det er immervæk lidt barnligt? Jeg har forklaret stolpe op og ned om begrebet "teenager", men den køber Hr. sort/hvid ikke! Det må være enten eller! Jeg slog så fast, at man nok er helt voksen et par år eller tre efter man er konfirmeret! Men så gik det op for Bertram, at det var over 1000 dage!!! Gulp! Panik! Så er ingenting jo til at regne ud, for så må Gustav da i dén grad være et barn, selvom han er blevet konfirmeret?
Hell, jeg er 36 og føler mig sjældent helt voksen. Måske jeg bare skulle sige til ham, at man skal være omkring de 50, før man er voksen?

Ingen kommentarer: